Alle har på en eller anden måde med forhandling at gøre.

Om du er sælger, indkøber, direktør, butiksindehaver, håndværker eller i det hele taget har med kunder og leverandører at gøre. Og forhandlinger kan både gå let, og de kan volde en del problemer.

Derfor er det også vigtigt at vi både træner i at forhandle, træner i at gøre vores kommunikation klar og tydelig og får værktøjer til at sikre bedre resultat af vores forhandlinger.

Derfor mødes vi til en aktiv dag med følgende emner:

  • Hvad er en forhandling egentlig for noget?
  • Hvordan sikrer vi godt samspil med leverandører, kunder og samarbejdspartnere?
  • Hvad er en effektiv kommunikation i en forhandling?
  • Hvordan gør vi værdien i en samhandel tydelig for modparten?
  • Hvordan sikrer vi værdifulde møder via tydeligt formål og mål for mødet?
  • Hvordan argumenterer vi bedst muligt omkring økonomien i en samhandel?
  • Og meget mere.

Formålet med kurset er at sikre, at alle der går i forhandling med kunder og leverandører er klædt på til en egentlig forhandling.

Målet er at tilføre alle deltagere effektive værktøjer og ny viden om forhandlingsteknik, der gør arbejdet lettere og mere værdiskabende.

Oplægsholder: Lars Egsvang

Lars er professionel bestyrelsesformand og bestyrelsesmedlem i et antal små og
mellemstore ejerledede virksomheder. Han arbejder desuden som underviser,
mentor og sparringspartner i private og offentlige virksomheder i hele landet.

Læs mere på larsegsvang.dk

Tag med på kursus i Forhandlingsteknik!

Hvornår: Tirsdag den 5. november kl. 8.00-16.00

Hvor: Skamby Multihus, Torupvej 59 – 5485 Skamby

Tilmelding: Så snart som muligt og senest 29. oktober 2024 til jsb@neet.dk

Spørgsmål? Kontakt erhvervskonsulent Jørgen Bårris på 6196 0569/ jsb@neet.dk

Arrangementet er gratis for medlemmer af Nordfyns Erhverv og Turisme

Vi opkræver et no-show-fee på 250 kr. for afbud senere end dagen før arrangementet eller udeblivelse.