Otterup Geværfabrik har de seneste år været vært for flere bemærkelsesværdige kunstudstillinger, som har trukket både lokale og turister til.
I 2019 afholdt Geværfabrikken en retrospektiv udstilling af Ole Ahlberg, der især er kendt for sine surrealistiske malerier inspireret af Tintin-universet.
I 2021 kunne besøgende opleve Kvium Collected, en samling af værker af Michael Kvium. Kviums udstilling tiltrak stor opmærksomhed med over 10.000 gæster og gav Geværfabrikken en mørk, men fascinerende stemning, der passede godt til de industrielle omgivelser.
Men der har også være plads til lokale kunstnere – i pinsen havde kunstnersammenslutningen Nordfynske Kunstnere for andet år i træk udstilling med egne værker. Næsten 1000 mennesker havde glæden af at se 17 forskellige lokale kunstnere med en bred vifte af kunstarter.
Formand for Otterup Geværfabrik Ole Rasmussen er glad for profilen: ”Otterup Geværfabrik gør det muligt at vise både monumentale værker og mindre intime stykker, hvilket har gjort stedet til et kulturelt knudepunkt på Nordfyn og i weekenden går det løs igen. Henvendelsen fra Galleri Nijenkamp viser, at vi Geværfabrikken er kendt ud over Otterups og Nordfyns grænser.”
Fra søndag åbner nemlig en ny udstilling, A Child’s Dream, af den unge kunstner fynske Dante Galic. Udstillingen, præsenteret af Galleri Nijenkamp, udforsker barndommens drømme gennem et surrealistisk udtryk.
Galic, der skaber sine værker med fokus på bæredygtighed, anvender økologiske materialer og upcyclet træ. Udstillingen inviterer besøgende til at dykke ned i de fantasiverdener, vi forestillede os som børn, gennem værker inspireret af tegneserier og kunstnerens egne oplevelser.
Ole Rasmussen får det sidste år: ”Udstillingen, der i øvrigt har gratis adgang, bør kunne trække over et par tusinde gæster. Mon ikke det også kan mærkes i detailhandlen? Det håber vi!”
Udstillingen kan opleves dagligt fra den 13. til 27. oktober kl. 13.00-17.00 i Otterup Geværfabrik, og du kan se mere om udstillingen her!
Seneste kommentarer