Det var et længe næret ønske om at få nogle erhvervsskilte op ved industrikvarteret i Bogense, der gik i opfyldelse i sidste uge.
Det var faktisk malermester Bjarne Toft Hansen, der satte det hele i gang. Han havde et ønske om noget skiltning, der fortalte om hvilke virksomheder der gemte sig nede i kvarteret.
Nordfyns Erhverv og Turisme tog rundt på Jyllandsvej, Sjællandsvej og Fynsvej for at høre, om der var andre virksomheder der ville med på sådan et skilt.
Det var der. Samtlige virksomheder i kvarteret synes det var en god ide, så der blev sat gang i at skaffe filer med tekst og logo, så det kunne sendes til grafikeren.
Nordfyns Kommune var behjælpelig med skiltene og satte dem op på hjørnet af Huggetvej og Jyllandsvej.
Nu er skiltene synlige for alle der kommer kørende ad Huggetvej, uanset hvilken retning man kommer fra.
Seneste kommentarer