I hvert fald detailhandelen her på Nordfyn. Nemlig Gavekort Nordfyn.
Kortet lanceres den 21. november, så det er klart til julehandelens start. Det er Nordfyns Erhverv og Turisme, der i samarbejde med handelsforeningerne i Søndersø, Bogense og Otterup, samt SparXpres, står for lanceringen af Gavekort Nordfyn.
Det nye elektroniske gavekort bliver meget nemmere at anvende, både for butikkerne og for forbrugerne. Kunden bruger det via de Dankortterminaler, butikkerne har, og det brugte beløb er allerede på forretningens konto 1 til 2 dage efter transaktionen. Det er så her, der skal falde lidt af til administrationen, idet der afregnes til kurs 95. Ud over det er der ikke nogen udgifter til oprettelse og drift af gavekortet for butikkerne. Nordfyns Erhverv og Turisme står for de øvrige udgifter forbundet med oprettelse og drift.
Der vil blive etableret flere udstedningssteder i hver af følgende byer: Otterup, Søndersø og Bogense.
Gavekortet kan benyttes i alle butikker tilmeldt ordningen, og det vil de fleste butikker på Nordfyn være, da ordningen er understøttet af alle tre handelsforeninger i de nordfynske byer.
”Jeg er superglad for, at hele Nordfyn bakker op om dette nye gode initiativ. Udover at det er en nemmere administrativ løsning end de nuværende ”pap-gavekort”, så sender det et godt signal om, at vi står sammen på Nordfyn. Vi håber med ordningen, at borgere på Nordfyn vil tænke det som endnu en understøttelse af budskabet om at købe lokalt,” lyder det fra direktør Per Olesen, Nordfyns Erhverv og Turisme.
Detailhandel skal styrkes
Nordfyns Erhverv og Turisme har gennem længere tid haft fokus på detailhandelen i vores kommune. Der har været en lang række uddannelsestilbud, dialog om byfornyelse med Nordfyn Kommune og nu et fælles gavekort. Det er vigtigt, at kommunen bliver bundet sammen, ikke mindst omkring detailhandelen, da det giver kunderne langt flere forskellige butikker at vælge imellem. Og sandt at sige er det jo nemmere at bevæge sig mellem de nordfynske byer, fremfor at bøvle med trafikbesværet i Odense! Lad os stå sammen og handle lokalt.
Fra næste uge og frem mod jul sættes der en stor markedsføringskampagne om gavekortet i gang. Her er en enestående chance for at få en succes ud af noget fælles nordfynsk. Gavekortet er en del af projektet med at støtte og udvikle vores detailhandel, og her kan ikke støttes nok, hvis vi vil bevare de butikker, vi har i dag.
Fakta om Gavekort Nordfyn
- Bæredygtighed er selvfølgelig også tænkt ind i det nye gavekort. Kortet er fremstillet af bio-nedbrydeligt plast, og gaveæsken er fremstillet af materialer, der understøtter bæredygtig skovforvaltning.
- De nuværende papgavekort bliver ikke udstedt efter den 21. november, men kan naturligvis indløses efter denne dato.
- Man kan købe et gavekortbevis på nettet. Det kan jo være, at man skal bruge en gave her og nu, og så er det jo en god kattelem, så værtinden kan få sin opmærksomhed alligevel. Gavekortbeviset skal bare veksles til et elektronisk kort, inden det kan anvendes.
- Hvert gavekort har en unik QR-kode på bagsiden, så kunden til enhver tid kan få oplyst saldo. Gavekortene kan udstedes på beløb mellem kr. 100,- og kr. 3.000, –
Vil du gerne vide mere om Gavekort Nordfyn? Så er du meget velkommen til at kontakte os på info@neet.dk eller tlf. 6388 2030.
Seneste kommentarer