I går onsdag afholdt Nordfyns Kommune det årlige håndværkermøde, hvor alle håndværksvirksomheder som vanligt var indbudt. Igen i år blev mødet afholdt på rådhuset i Otterup.
Det er, som håndværker i kommunen, en enestående mulighed for at få et indblik i de opgaver Nordfyns Kommune udbyder hvert år. Der bliver både givet indsigt i selve entrepriserne, men også i den bagvedliggende økonomi.
Borgmester Morten Andersen bød velkommen og udtrykte sin glæde over så mange fremmødte repræsentanter for de nordfynske virksomheder. Borgmesteren udtrykte også sin glæde over Nordfyns Kommunes placering på DI’s rangliste over erhvervsvenlige kommuner. Det samme gjaldt placeringen hos Dansk Byggeri.
I samme åndedrag fortalte Morten, at byggesagsafdelingen i kommunen havde meget svært ved at følge med i det tempo sagerne kom ind. Dette skyldes to faktorer, fortalte han. Dels var der stor mangel på byggesagsbehandlere og dels det glædelige, at der bliver bygget meget på alle de mange solgte parcelhusgrunde. Og der er mere byggemodning på vej, sluttede han.
Anlægsbugetter
Kommunaldirektør Morten V. Pedersen fortalte om kommunens anlægsbudgetter, og sagde at der i hvert af årene 22, 23, 24 og 25 er afsat kr. 75 mio. i anlægsmidler, og dertil skal lægges hele puljen til drift. Så det er ikke småpenge, der kommer til at dryppe på de mange virksomheder, der skal udføre entrepriserne.
Efterfølgende gennemgik Morten V. anlægsbudgetterne for de enkelte områder, så det blev tydeliggjort hvad de mange penge skal bruges til.
Til sidst opfordrede Morten de virksomheder, der ikke allerede står på ’’Håndværkerlisten’’, til at komme på den. Det er nemlig ud af den liste, at kommunen udvælger de virksomheder der skal bruges, eller indbydes til licitationerne. Kom på listen ved at skrive til Louise på lra@nordfynskommune.dk
Så kom Gitte Nykjær fra Byggesagsafdelingen på podiet og fortalte om den digitale byggesagsansøgning gennem det landsdækkende Byg og Miljø. Er man i tvivl om noget, kontakt da Gitte for en forhåndsdialog på gmadse@nordfynskommune.dk
Efterfølgende var viceskoleleder Dorte Christensen på for at opfordre til endnu mere samarbejde mellem skolerne og erhvervslivet.
Det er vigtigt, at eleverne bliver spidse på, hvad de gerne vil for dermed at vælge den rigtige ungdomsuddannelse første gang.
At bygge et vinderteam op
Troels Banggaard fortalte om ’’Head of Performance’’ i FC Midtjylland. Et kolossalt energibundt, der til dagligt arbejder med mental træning i det jyske fodboldflagskib.
Han fortalte om det at bygge et vinderteam op og om at gå fra en gruppe til et team og hvad det krævede.
Hans baggrund er med rod i både håndbold og fodbold, både som træner og som coach. Og man må sige at det er toppen af poppen, at han færdes i, da han kom fra FCK inden ansættelsen i FCM.
Han lagde meget vægt på, at når man færdes i et team, uanset om det er i en virksomhed eller det er på et fodboldhold, så skal alle gøre det som de er bedst til. Han kom ind på sammensætningen af teams og fortalte, at han arbejder med fire arketyper, hvor sammensætningen og deres ageren nøje skulle afpasses for at det blev et vinderteam.
Det samme gør sig gældende ude i virksomhederne. Lad medarbejderne gøre det de er bedst til, og sæt sjakket sammen efter det, så bliver det produktivt og slutproduktet i høj kvalitet.
Til slut var der dejlig forplejning i kantinen med god snak og socialt samvær.
Som noget nyt i år, var der efter spisningen mulighed for at virksomhederne kunne får en snak med relevante medarbejderen fra Nordfyns Kommune.
Der var stande med repræsentanter fra:
- Byggesagsafdelingen
- Driftafdelingen
- Jobcenteret
- Skolerne
- Natur og Miljø
Borgmester Morten Andersen afsluttede det hele og glædede sig over den gode tradition, det er at mødes med så mange fra erhvervslivet på én gang.
Foto: Stig Thomsen

Seneste kommentarer