To gode ord, der kombineret giver kvalitetsprojekter, de fleste mennesker vil sætte pris på. Og det arbejder Mette Risbæk på gennem sin virksomhed Risbæk Architecture.
Mette er uddannet arkitekt fra arkitektskolen i Aarhus og arbejder med ombygning, renovering og indretning. I porteføljen af kunder er både private og virksomheder, der ønsker en arkitekt som idéskaber, men også til at styre processen godt i land.
”Jeg lægger stor vægt på kundens eksakte behov. Når først ombygningen er foretaget, så er der ingen vej tilbage. Derfor er det også vigtigt at have den rigtige snak med kunden, så der ikke er noget der er overset. Tit kan jeg komme med ideer til renoveringen, som kunden slet ikke havde tænkt på eller opstille flere scenarier eller muligheder, så kunderne kan tilpasse præcis til deres smag.”
Når vi taler bygningsrenovering, kan der ofte være tale om en familie der har købt et ældre hus, der skal sættes i stand og bygges om. Her kan Mette komme på banen og guide og hjælpe med både ideer og løsninger på hele renoveringsprocessen.
Er det for eksempel et hus fra 40’erne eller 60’erne der aldrig har været bygget om, så indleder Mette en dialog med kunden, så familiens behov bliver dækket i forhold til vores moderne tidsalder.
Tit kommer Mette med i processen, når en entreprenør råder sin kunde til at få en arkitekt indover den ombygning, de påtænker. Netop for at få den perfekte ombygning med respekt for den bygning, det handler om.
Mette kigger også på helheden. Hun kigger på det udvendige såsom materialer, terrasser eller farver og sammenholder med indvendig indretning, farvevalg og møbler, så der opnås en harmoni hele vejen igennem ejendommen.
Mette har også meget spændende opgaver med erhvervskunder, og hun har faktisk altid arbejdet i større virksomheder, bl.a. B&O, hvor hun var med til en større ombygning, der virkelig krævede samarbejde og lydhørhed igennem hele processen.
”Grøn omstilling og bæredygtighed i projekterne var oppe i tiden allerede for ti år siden, da jeg gik på arkitektskolen. Det er bare blevet mere synligt i alle dele af debatten i dag.”
Gennem de sidste ti år har Mette været med til rigtig mange store ombygninger og har for kort tid siden afleveret et stort projekt på et privathospital i Odense. Her var hun med fra den rå bygning og helt indtil møbler og gardiner skulle monteres. Når det er et hospital det gælder, er der lige pludselig en masse anderledes hensyn der skal tages højde for i hele processen.
I øjeblikket arbejder hun på et større projekt for Københavns Kommune i Nordhavnen.
Mette er uddannet på arkitektskolen i Århus i 2013, men inden da havde hun faktisk store planer om at skulle være tøjdesigner. Hun havde altid været kreativ, så der var ikke meget tvivl om det.
Efter HTX tog hun sabbatår, hvor hun kom i job hos et arkitektfirma i Århus. Her kom hun i kontakt med unge studerende fra arkitektskolen i Århus.
Da hun fandt ud af, at der var en designlinje på arkitektskolen, ja så blev det vejen frem. Linjen hun gik på hed ’’møbler og rum’’, så det er hendes teoretiske baggrund.
”Jeg startede min virksomhed i maj sidste år og er ved at finde min plads i erhvervslivet som selvstændig. Hvor ligger mine kompetencer, hvilke opgaver skal jeg påtage mig alene og hvilke opgaver skal jeg udføre i samarbejde med andre? Jeg vil gerne udvide i forhold til danske kunder, men på sigt vil jeg bestemt ikke udelukke at arbejde internationalt. Jeg ser en også en fremtid med endnu flere samarbejdspartnere både nationalt og internationalt. Der skal vækstes, både på private og erhvervskunder.”
Seneste kommentarer