Fuglsang Haver er en nyetableret virksomhed her på Nordfyn. Janne Fuglsang er indehaver og fortæller gerne om det, der er så skønt ved at få etableret den helt rigtige have, der kan nydes dag ind og dag ud.

“Det er så skønt, når mine ideer og kundernes ønsker gå op i en højere enhed”: siger Janne.

Egentlig startede hun i det små på Faaborg-kanten for mange år siden, men det var som en bibeskæftigelse ved siden af hendes job som bygningsingeniør i en rådgivende ingeniørvirksomhed.

Ja, for det er hendes faktiske uddannelse, fortæller hun. Og det var egentlig gennem hendes job som ingeniør, hun fik kendskab og interesse for det med haver og specielt det at skabe og designe haver.

Når hun var ude på forskellige opgaver omkring byggeri, stødte hun jo tit på folk, der havde med det at gøre, der var rundt om husene. Ved siden af det, var hendes søster anlægsgartner og det tilsammen vakte det, der senere skulle blive hendes store interesse for haver.

Indrettet have

Indrettet have

Janne fortæller, at hun altid har interesseret sig for arkitektur, og det blev så i det jordnære, da hun fik sin egen have.

Det handlede både om at skabe rum, få ting til at se godt ud og det skulle være funktionelt. Alt på én gang.

Meget af det tekniske omkring planter lærte hun af sin søster. Ved siden af det læste hun om planter, buske og træer, ligesom der blev deltaget i adskillige kurser på højere og højere niveauer.

Efterhånden tog hendes job som havearkitekt mere og mere af hendes tid, og på et tidspunkt sagde hun sit job som bygningsingeniør op for helt er at hellige sig sin egen virksomhed. Så nu blev hendes store interesse til hendes levebrød på fuldtid.

I starten tog Janne rundt og besøgte diverse planteskoler og kom her i snak med ansatte og kunder, hvor hun fortalte om de ting, hun kunne hjælpe med. Det var hendes form for ’’kanvas salg’’ og det gav hurtigt pote, så kunderne begyndte at henvende sig for at få hjælp og rådgivning.

Den form for markedsføring, Janne anvendte, skabte samtidig et større og større netværk, der så gav flere kunder næsten af sig selv.

Efterhånden kom der også større kunder i porteføljen, så som Egeskov og andre slotte og herregårde. Ved siden af sin virksomhed har hun også nogle dage, hvor hun fungerer som driftsleder i en anlægsgartner virksomhed.

Før Janne har været forbi en have

Før Janne har været forbi en have

Janne fortæller, at hun virkelig har travlt for tiden. Der er rigtig mange opgaver i ordrebogen, så der tjenes også penge i hendes butik.

Her påpeger hun, at som i mange andre firmaer har Corona også været det, der virkelig har sat gang i hendes virksomhed. Folk har penge og samtidig haft tiden til at få sat gang i deres haveprojekter.

Efter Janne har været forbi en have

Efter Janne har været forbi en have

Når Janne skal hjælpe en kunde, vil hun allerhelst starte med at se det område, der skal arbejdes med i virkeligheden. Hun tilføjer, at man godt kan lave hele processen på en computer, men at hun helst ikke arbejder på den måde.

Hun vil ud at fornemme haven eller området, så får hun de bedste ideer og næsten altid i samråd med kunden, siger Janne.

Kundegruppen i Fuglsang Haver er meget varieret, fortæller Janne. Det er selvfølgelig en luksusvare, hun sælger, men også familier, der ikke er velhavende, prioriterer også det at få et haverum, der lige passer til dem, tilføjer hun.

Janne håber og tror på, at hendes virksomhed også vil eksistere i fremtiden, og at der er et stort potentiale her på Nordfyn, hvor hun meget gerne vil have sin daglige gang.

Kunne man tænke sig at høre mere om det med at etablere eller forfine sin have, holder Janne foredrag om emnet blandt andet på Ditlevsdal Bisonfarm.

Mere om det på hendes hjemmeside.

➡ Foredrag om hvordan man indretter sin have

www.fuglsanghaver.dk

Fuglsanghaver på Facebook

Fuglsanghaver på Instagram

Fuglsanghaver på pinterest

 

🍂🍁 Til sidst et godt et godt vinterråd fra Janne om haven: Lad den være og passe sig selv. Der er intet fornuftigt at lave i haven om vinteren. Brug i stedet tiden indendørs med en varm drik og en god havebog i hånden, der fortæller om alt gode, du kan gøre udendørs, når foråret banker på døren.