Efter 23 år medførte en licitation af kantinefaciliteterne på Nordfyns Gymnasium, at Mad Med Sjæl måtte se sig om efter nye faciliteter. Mad Med Sjæl er nu placeret kun 2 km fra Nordfyns Gymnasium, nemlig på Ørritslevvej 68, lidt uden for Søndersø.

Mad med sjæl ejer

”Kvalitet er vores varemærke, vi skal levere høj standard og god service hver gang”, lyder det fra indehaver Kent Kristensen (årgang 1964). ”Med vores nye faciliteter, der blandt andet inkluderer nybygning på 180 m², så har vi fået plads nok og et super udgangspunkt for fortsat at udvikle forretningen.”

Udover at man på Mad Med Sjæls hjemmeside kan se, at catering-firmaet har en elite-smiley, så kan kvalitet jo bedst bedømmes ved at spørge en kunde. Kim Johansen., forretningsfører hos Boligkontoret Danmark, har fået leveret mad til jul. Kim fortæller:

”Det var en fantastisk oplevelse med fokus på de gode råvarer. Det var nemt, og vi kunne sagtens selv stå for det hele. Der var god vejledning og manualer til det hele.”

mad med sjæl køkken

Mad Med Sjæl havde faktisk sin opstart 1. august 1997. Efter et år at have drevet kantinen på Sprogskolen i Odense, startede Kent Kristensen op på Nordfyns Gymnasium. Rektor på gymnasiet efterspurgte mad til 14-dages møder i Round-Table, og så var kimen lagt til én af Nordfyns markante catering-firmaer med pt. 3 ansatte. I første omgang med navnet NG-Kokken.

”Gode venner indikerede for mig, at det måske ikke var det bedste navn. En af mine leverandører kommenterede på et tidspunkt, at det virkede til at sjælen var med i arbejdet, og hermed kom navnet”, fortæller Kent Kristensen.

mad med sjæl

Én af virksomhedens store succeser er køletrailere. Her kan maden placeres på køl under de rette forhold, ligesom kunden til sin fest kan bruge traileren til også at opbevare drikkevarer. Evt. returgods placeres bare i traileren og fylder således ikke hos kunden.

”Det giver kunden en meget nemmere omgang med fødevarer. Der er pænt og rent, og det overholder kravene til fødevarer.  Vores nybygning gør, at vi kan fylde trailerne i tørvejr og kunderne kan hente traileren på alle tidspunkter via kodelås.”

Mad med sjæl facade

Som alle inden for branchen, så har Mad Med Sjæl også været presset af corona-tiden.

”Det var hårdt – det ikke at vide, hvornår og hvordan corona-tiden var ”slut”, har givet et ekstra pres. Men nu sker der heldigvis meget, rigtig meget. Og vi er glade for vores placering på Nordfyn. Vi har et rigtigt godt samarbejde med Nordfyns Kommune og med hele Nordfyn i øvrigt”, slutter Kent Kristensen.

Optimismen har indfundet sig hos Mad Med Sjæl – når en dør lukkes, åbnes der en ny.

Lær mere

madmedsjael.dk