Sådan er det også hos installationsvirksomheden Harald Nielsen A/S. Virksomheden består nemlig af hele tre forskellige virksomheder med hver deres lokale brand.

De har nemlig valgt, at El-Centret Bogense A/S, Jørn Thrane A/S og Harald Nielsen A/S hver beholder deres eget brand, trods det, at de er fusioneret for år tilbage.

De to ejere af de tre virksomheder er Jens Knudsen og Bo Nilsson, som begge har en opvækst i virksomhederne. Jens har været i lære hos Jørn Thrane i Særslev, og Bo har været i lære hos Harald Nielsen i Søndersø. El-Centret i Bogense er så kommet til.

Harald Nielsen i Søndersø

Tre gode brands

”Alle tre virksomheder har et godt brand i både det nordfynske marked, men også ude over kommunegrænsen. Derfor er alle tre virksomheder at se som en gennemgående tråd i alt design, der kendetegner forretningen. Det er både på hjemmesiden, på alle bilerne og hvor der ellers er plads til vores logo.”

Bo er udlært hos Harald Nielsen og har stort set været der altid. Ligesom Jens har været i lære hos Jørn Thrane og overtog firmaet efter læretiden. Et par år efter købte Bo og Jens så Harald Nielsen A/S og slog de to virksomheder sammen på ét cvr-nummer.

”Efter et halvt års tid kom El-Centret i Bogense til salg, og da det passede godt ind i porteføljen, blev det købt, og så var virksomheden komplet. Det var utroligt vigtigt i forhold til vores kunder, at de ikke oplevede det store skifte, da virksomhederne blev slået sammen. De så stadig de samme folk i de forskellige områder, så selvom de nok vidste at der var sket noget, ja så mødte de stadig de samme svende, der kom ud på opgaverne.”

 Harald Nielsen og tre brands

Service

På spørgsmålet om hvad deres kerneopgaver er i virksomheden, så kommer svaret prompte fra begge: Service.

”Det er service i bred forstand. Det er private kunder, det er landbrug og det er store og små industrivirksomheder. Ja, stort set alt, der har noget, der skal efterses eller fejlrettes på,” uddyber Jens.

Da det er service, der er i højsædet i virksomheden, lægger de begge vægt på at være tilgængelige 24/7. Det er så væsentligt, at kunden altid får fat i en der kan give dem et svar her og nu, påpeger de.

Harald Nielsens lager

Gode medarbejdere

Ikke at de ikke projekterer og afgiver tilbud på opgaver, men det er primært service, der er i højsædet.

Antal medarbejdere i virksomheden svinger mellem 15 og 20 inden for alle kategorier af ansatte. Det kan variere lidt, da der på trods af meget loyale medarbejdere kan være en lille udskiftning ind i mellem.

Bo fortæller, at de næsten altid har tre lærlinge:

”Vi synes det er vigtigt at have lærlinge i forhold til, at der altid skal være arbejdskraft til rådighed i branchen. Vi vil nødig selv stå og mangle de nødvendige kompetencer en skønne dag. Vi har været heldige at få nogle rigtig gode lærlinge ind i firmaet, som så har betydet et langt og godt samarbejde.”

Harald Nielsen hårde hvidevarer

Fremtiden ser lys ud

Man kan godt tjene penge som el-installatør i dag, fortæller Jens. Men det kræver at man konstant er på vagt overfor at skære unødvendige ting væk, samt jagte de synergier der altid er til stede.

Den udsendte mødte Bo og Jens i den store flotte butik i Søndersø. Der er rigtig mange flotte lamper i et kæmpe udvalg. Ligeledes er der en stor afdeling med hårde hvidevarer. I den forbindelse fortæller de, at i forhold til omsætningen i butikken, så er det for 75% vedkommende hårde hvidevarer. Det har jo nok noget at gøre med, at butikken ikke er placeret som en strøgbutik. Havde den været, så havde omsætningen i butikken nok set lidt anderledes ud.

De synes begge, at fremtiden ser lys ud:

”Vi har ikke planer om de helt store ændringer i hverken størrelse af forretningen eller konceptet. Markedet er, som vi gerne ser det. Desuden er der kun én der kan bestemme fremtiden, og det er kunden.”

 

Læs mere

Klik her og læs mere om virksomheden