Lige uden for Bogense ligger virksomheden Growtek. De producerer Sedum måtter og Sedum bakker. Og hvad er så det? Det er grønne løsninger til tagdækning, bunddække i bede og mange andre ting.

Sedum er en helt speciel plante, der er meget hårdfør. Den findes i mange forskellige variationer og skiller sig meget ud fra for eksempel græs.  Mange anvender det i deres haver og bruger det som bunddække, men det bliver primært brugt til tagløsninger. Ved tagløsninger lægger man først et drænlag, og derefter lægger man sedummåtter der danner overfladen på taget. Tilsammen danner det et lag, der suger alt vandet effektivt til sig”, fortæller daglig leder af Growtek, Frederik Schøne Steffensen.

Growtek producerer selv sedumprodukterne. Andre virksomheder producerer sedumplanterne i plastikkasser, men Growtek producerer i økologiske kokoskasser, ligesom sedumplanterne gror på økologiske marker.

Growtek sedum

Udover at Growtek producerer og sælger planterne, sælger de også diverse tilbehør til tagløsningerne. Produkterne produceres helt fra bunden, enten med frø eller via stiklinger. Produktionstiden på en sedummåtte er ca. et år. Så det er en meget langsomt voksende plante, og der er meget at lære, inden man bliver rigtig god til processen.

Der er 10 fuldtidsansatte i Growtek, både på kontoret og på lageret. Virksomheden råder over 70 hektar produktionsjord, og da det er et relativt lille firma, betyder det også at alle må deltage i de forskellige processer, der er nødvendige for at nå det færdige resultat, forklarer Frederik.

Growtek blev startet op for ca. 10 år siden af Ivan Riis Steffensen, som var meget optaget af at få gang i en grøn omstilling. Han mente at tage med en belægning af sedummåtter måtte blive en kæmpe gevinst i specielt de danske byer. De kunne holde på regnvandet, så kloaksystemerne ikke blev overbelastede.

Det var i Nr. Aaby det startede, og det var mest projektopgaver der drev værket dengang. Det har dog ændret sig meget siden, hvor det primære salg ligger online.

Frederik Steffensen, Growtek

Frederik (som er Ivans barnebarn) kom til Growtek for ca. 4 år siden og startede på deltid som konsulent, hvor han hjalp lidt til rundt omkring i virksomheden, blandt andet med at få hjemmesiden op at køre.

Så foreslog han Ivan, om ikke de skulle forsøge at sælge produkterne online, så kunderne kunne købe direkte og få produkterne leveret. Onlinesalget gik godt, og Growtek begyndte at vækste og ansatte flere folk.

Kunderne er en stor blanding af private og virksomheder. Og det er alt lige fra små skure og carporte til større huse og byggemarkeder der ligger i kundeporteføljen. Vi har aftaler med XL-Byg og Davidsen lige nu og arbejder på at få flere til. Mange anlægsgartnere er også blevet interesseret i produkterne.”

Mange spørger om sådant et tag skal vedligeholdes, og det skal det – ikke i en grad som andre typer levende tage. Men kommer der en sommer uden meget regn, så skal det vandes en gang imellem.

growtek

En anden fordel ved sådant et tag, er ’’aircondition-effekten’.’ Om sommeren har det evnen til at køle huset ned, og om vinteren har det en varmende effekt. Udover det, er det også en stor insektbuffet, der er med til at bibeholde en biodiversitet, men ellers ikke ville have. Taget giver også reduktion af CO2 udledningen.

Vi er absolut konkurrencedygtige på prisen. Og selv om det er dyrere end konventionelle tage, er det en investering der kommer igen, ved at udgifter til andre miljøforanstaltninger kan reduceres, da de kan holde på store mængder regnvand. Det er naturligvis især aktuelt i byerne.”

Når produktionen også er økologisk og man anvender kokos i stedet for plast til produkterne, så er tage af sedumplanter vel så meget oppe i tiden som det kan være, så mon ikke der ligger en god forretning forude.

Ja, Frederik tror så meget på forretningen, at han håber på at blive medejer og dermed gøre Growtek klar til et generationsskifte med ham ved roret, eventuelt sammen med en medinvestor.

Se mere

growtek.dk