Vi søger nordfynske kunstnere der har lyst til at udstille i de unikke lokaler i Bogense Vandtårn i sæsonen 2025. Det er en eksklusiv mulighed for at udstille værker i en spændende bygning.
Der er plads til 16 – 24 værker i forskellige størrelser. Pladsen fordeles ligeligt mellem de 2 kunstnere. Vi trækker lod blandt de kunstnere, der byder ind på udstillingen.
Deadline for ansøgning om udstillingsplads er torsdag den 14. februar 2025 til jek@neet.dk
Krav:
- Kunstneren skal være medlem hos Nordfyns Erhverv og Turisme
- For at øge mangfoldigheden i kunstoplevelsen i Galleribyen Bogense er det kunstnere, der ikke har udstilling eller galleri i Bogense, der kan udstille i Vandtårnet.
Kunstnerne:
- udstiller 8 – 12 billeder hver, størrelse efter aftale
- Udstillingsperiode påske – oktober 2025
- Sørger for ophængning af værkerne
- Bærer risiko ved evt. tyveri eller evt. beskadigelse af værker
- Kan skifte værker i løbet af sæsonen
- Kan afholde særarrangementer i Vandtårnet efter aftale
- Hvis værker sælges, så skal der indsættes nye værker
Nordfyns Erhverv og Turisme:
- Trækker lod blandt de ansøgende kunstnere
- Fotograferer udstillingen og opretter en side om den på visitnordfyn.dk
- Markedsfører udstillingen på visitnordfyn.dk og sociale medier
- Sørger for aftale med Turismens Venner der har tilsyn og sørger for rengøring af Vandtårnet
- Producerer plakater, skilte mm. til udstillingen
Bemærkninger:
Hvis mere end 2 kunstnere ansøger, trækker Nordfyns Erhverv og Turisme lod blandt ansøgerne. Har en kunstner udstillet i 2024, kan man ikke komme i betragtning i 2025.
Nordfyns Erhverv og Turisme kan ikke garantere, at det er en løbende mulighed år efter år.
Har du spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte Jette Kærgaard på 4043 4885/ jek@neet.dk
Seneste kommentarer